CV & ansøgninger / 5 gode råd til CV

5 gode råd til CV

Når du skriver CV:
  1. Indled dit CV med et resumé af, hvad du fagligt har med dig. Læg vægt på det fra dit CV, der er relevant for netop det job, du søger nu. Formålet med resuméet er at give din kommende chef et hurtigt overblik og appetit til at læse videre. Derfor skal det være kort, præcist og fagligt.

  2. Overvej at lave et kompetence-CV, hvis du er nyuddannet, har huller i CV'et, eller gerne vil lave et karriereskift.

  3. Flyt det private om dig - alder, familiære forhold, interesser ned til sidst i CV'et. Det er detaljer for arbejdsgiveren.

  4. Gør dit CV let at læse. Det skal være virkelig let, så sæt det overskueligt op. Saml information i naturlige blokke.  Lav et sidehoved med dine kontaktoplysninger, så man tydeligt kan se, at dine sider hører sammen og du er nemt at få fat i. Sæt også sidetal på dit CV.

  5. Overvej dine ord i CV'et, hver eneste gang du sender det.
    Fx dækker ordene

    Ekstern kommunikation, markedsføring, presseomtale

    næsten det samme. Det gælder også

    Supply Chain Management, logistik eller indkøb og lagerstyring

    Inden for dit fag er der også ord, der dækker cirka det samme. Du skal vælge de ord om dig selv, som passer bedst til det, din kommende chef synes, han/hun har mest brug for. Tjek jobopslaget, virksomhedens hjemmeside og eventuelt chefens profil på LinkedIn.

     

Dorthe Lundh | CVR: 33213883 | Periskop, Skt. Pauls Kirkeplads 9B, 8000 Aarhus C  | Tlf.: 40163101